Farver

Copyright Information

Denne artikel er skrevet af Sarah Brandes i 2007. Bemærk venligst copyrigt - kopiering er ikke tilladt uden kildehenvisning.

Den finske lapphunds farver

Den finske lapphund er den race i verden, der har flest forskellige farver. I standarden står, at alle farver er tilladt så længe en farve er dominerende og aftegn kun forekommer i hoved, på front og ben, under halen og rundt om halsen. Det vil i praksis sige, at kun tre farver er ”forbudt” og dermed diskvalificerende hos den finske lapphund. Den ene er brindle, hvilket vil sige tigerstribet, den anden er saddel farvet, hvor hunden er rød med en sort saddel og den tredje er hvid med sorte pletter rundt på kroppen. 

Dette efterlader dog stadig en bred vifte af tilladte farver for racen. Inden for hver farve findes mange forskellige variationer og der er ligeledes forskel på, hvordan de forskellige farver nedarves.

Hvis vi starter med de diskvalificerende farver først. 

Brindle er altså tigerstribet og denne farve er dominant. Dvs. at den kun behøver være til stede ved den ene forælder for at nogle af hvalpene får den. Ganske mange lapphunde er sorte med aftegn, hvor aftegnene er brindle. Disse er genetisk brindle, det sorte dækker blot brindle farven på kroppen. Disse hunde bør ligeledes diskvalificeres på udstilling ( og bliver det ofte i Finland ). DSe bør heller ikke anvendes i avl, da de vil give brindle genet videre. Saddel farven er ligeledes dominant, men meget sjælden nu hos de finske lapphunde. Den er som brindle nem at udrydde, da det blot er at undlade at bruge saddel hunde i avl, da farven er dominant kan den kun forekomme, hvis mindst en af forældrene er saddel. Den sidste diskvalificerende farve, hvid med pletter er meget sjælden. Der er kun født et par få lapphunde med denne farve og alle af den samme linie. 

De forskellige farver er delt ind i forskellige lokus. Det første lokus er A. Til dette hører de dominante farver. Først og fremmest er der sort. Sort kan hos finsk lapphund både være helt sort, sort med hvide aftegn og sort med større eller mindre tan aftegn. Til A hører ligeledes vildtfarvet som også er en dominant farve. De vildtfarvede hunde har en stor variation. Nogle er sort vildtfarvede, andre røde og andre grå. Nogle har lyse aftegn, nogle har ikke, nogle har både tan og hvide aftegn osv. Til A lokus hører også de røde lapphunde. Disse er født med sorte spidser på deres hår som så bliver lysere og lysere med alderen. Som voksne kan hundene være helt røde, nogle lyst gule og man ser næsten ikke de sorte spidser mere. Ofte vil de dog være sorte i spidsen af hårene nede ved haleroden og i ”skægget”. Røde eller gule hunde fra A lokus vil altid have sort næse pigment. Denne farve er som de foregående dominant hvilket vil sige, at mindst en af forældrene skal være rød/gul for at give farven videre til hvalpene. Disse tre farver i deres forskellige afskygninger, sort, vildtfarvet og rød vil altså altid være stærke, når brugt i avl. Har en af forældrene til et kuld en af de tre farver kan man regne med at mindst halvdelen af hvalpene får denne farve. 

   

Ovenfor en rød og tre vildtfarvede hunde

      

Ovenfor fra venstre en vildtfarvet lapphund, en der er sort med lyse aftegn, en helt sort og en der er sort med hvide aftegn

  

Ovenfor fra venstre en sort lapphund med de for racen karakteristiske briller, en sort med små tan aftegn og en sort med røde tan aftegn. 

I A lokus er både brindle og saddel ligeledes placeret. De er altså også dominante og derfor nemme at avle ud af racen, idet man blot skal undlade at bruge dem i avlen for at få farven.

Ovenfor den diskvalificerende fave saddel 

 

Ovenfor to eksempler på den diskvalificerende farve brindle. Til venstre en hund, der er brindle over hele kroppen. Til højre en sort hund, med brindle i alle sine lyse aftegn. Det sorte dækker brindle farven på resten af kroppen, men genetisk er hunden brindle. 

I B lokus befinder den brune farve sig. Stort B altså dominant B er almindelig sort mens lille b er ressesivt og giver brunt. At farven er ressesiv betyder altså, at begge forældre skal have eller bære farven for at hvalpene kan få den. To hunde med en dominant farve, fx en sort og en vildtfarvet kan sammen producere brunt, hvis begge bærer på genet. En brun hund parret med en sort som ikke bærer brunt vil kun give sorte hvalpe! Ca. halvdelen af disse hvalpe vil dog selv bære det brune gen videre og kan parret med en der ligeledes bærer genet senere give brune hvalpe. Hvis man ønsker at producere brunt er det altså ikke nok at anvende en brun hund i avl, den må også parres med en som selv bærer eller har farven. To brune parret med hinanden vil give rent brune hvalpe. Hos finsk lapphund findes der ligeledes mange variationer af brun. Der er ensfarvet brune, brune med hvide aftegn, brune med tan aftegn, brune vildtfarvede og brune domino. Farven domino vender vi siden tilbage til. 

  

Ovenfor tre eksempler på brun. Til venstre ensfarvet brun, i midten brun med lyse aftegn og til højre brun vildtfarvet

I D lokus finder vi de blå hunde og denne farve er som den brune ressesiv. Med stort D er farven  almindelig sort og med lille d er den ressesivt blå. Den er hos lapphundene også mere sjælden end den brune. For at få blå hvalpe må begge forældre altså bære det blå gen. 

En blå hvalp med aftegn

I E lokus finder man de gule hunde. I modsætning til de før omtalte gule/røde hunde i A lokus fødes disse hunde uden sorte hårspidser. De har ligeledes ofte kødfarvet næse og øjenomgivelser. Som voksne kan det være næsten umuligt at se forskel på en cremefarvet eller rød-gul hund fra lokus A eller E, men som hvalpe kan forskellen ses på det sorte pigment. E-hunde kan skjule andre farver. Den gule/creme farvede pels maskerer hvilket A lokus hunden har og hunden kan derfor i realiteten være vildtfarvet, sort med tan, brindle osv. Når en E hund anvendes i avl kan den altså pludselig give dominante farver, fx vildtfarvede eller brindle hvalpe. 

 

To cremefarvede lapphunde

Farven domino ved man endnu ikke, hvor placeres, men den er ressesiv, hvilket vil sige den skal bæres af begge forældre for at komme frem. Som voksne kan hundene ligne vildtfarvede eller sorte med store tan aftegn men som hvalpe ses forskellen tydeligt idet de fødes med store lyse aftegn næsten som en maske. De ligner malamute eller husky hvalpe. 

     

Ovenfor tre eksempler på domino, noter at nogle er sort domino som hunden til venstre, mens andre er sølv domino som hunden til højre. Lapphunden kan også være brun domino

Siden er der to pigmenter der indvirker på de aftegn hundene får. Det ene er S lokus der fordeler hvidt på hunden. Næsten alle lapphunde har dette. Selv de der er sorte eller brune eller vildtfarvede med tan har ofte lidt hvidt på tæerne, en hvid halespids, en hvid prik på brystet eller lignende. S lokus er inddelt i fire grader. S giver de aftegn som næsten alle lapphunde har, altså lidt hvidt på tæer, en prik i nakken, på brystet, på halespidsen osv. Denne er dominant. Si også kaldet ”Irish spotting” giver større udbredelse af hvidt normalt omkring 10-25 %. Denne variation er heller ikke så sjælden hos lapphunde. Det hvide i denne farve variant holder sig altid indenfor hoved, hals, bryst, ben og hale og holder sig dermed inden for det tilladte for racen finsk lapphund. 

  

Ovenfor eksempler på Si, irish spotting hos finsk lapphund

Sp giver 30-75% hvidt og er den før omtalte ”ulovlige” hvide hund med store pletter, farvet stort set som en broget ko. 

Eksempel på Sp hos finsk lapphund

Sw har over 90% hvidt og ses ikke hos finsk lapphund. 

I T lokus dannes pletter og disse findes ligeledes hos finsk lapphund. En dalmatiner er et typisk eksempel på T lokus, men flere lapphunde, især de sorte eller brune med hvide aftegn har sorte eller brune pletter i det hvide og dermed hvad man kalder ”ticking”.

Ser man godt efter, kan man i det hvide på poterne se sorte pletter = ticking.

Mange racer har kun få af disse farver, lapphunden har stort set dem alle. Som det ses kan det være komplekst at avle efter en bestemt farve og selv den største farvegenetik specialist kan blive udfordret af lapphunde kuld. Bruger man lidt tid på at sætte sig ind i det bliver det dog klart, at der er klare genetiske regler for nedarvningen af farver og man lærer snart, hvilke farver der er dominante og hvilke der er ressesive. Desværre er bladet her jo ikke i farver, men jeg har alligevel lavet en liste med eksempler på de forskellige farver. Noget kan man fornemme i sort hvid. Skulle nogen være interesseret i at se billederne i farve må de meget gerne kontakte mig, så kan jeg maile dem rundt. Ellers havde jeg planer om med tiden at ligge dem på racehjemmesiden samt at tage dem med i årshæftet. Har nogen spørgsmål om farver er de selvfølgelig også velkomne til at kontakte mig.

Sarah Brandes, tidl. racerepræsentant